start på hovedindhold

Kontaktpersonsordning

Hvis et barn eller en ung har en sag i Familiegruppen, er det muligt at søge om en kontaktperson fra Fritidscenter Forbinderen. Kontaktpersonsordningen (KPO) er et individuelt tilbud til børn og unge, som har brug for ekstra støtte i en periode.

Vi tager udgangspunkt i barnet

Som kontaktperson arbejder vi med udgangspunkt i barnet eller den unges behov og møder dem, hvor de er. Vi har fokus på at opbygge en tryg relation og sammen arbejde med de pædagogiske mål, der er aftalt med den unge. 

Forløbets længde og indhold tilpasses den enkelte, da behovet for støtte kan være forskelligt. Vi arbejder med udgangspunkt i den unges nærmeste udviklingszone, så støtten tager afsæt i det, den unge allerede kan, og understøtter de næste skridt i udviklingen.