
Om Forbinderen
Fritidscenter Forbinderen er et socialpædagogisk tilbud for børn og unge i alderen 10-18 år. Vi er så heldige at have hele to matrikler, så der er masser af forskellige muligheder.
Fællesskab, trivsel og sjove aktiviteter
Det er ikke tilfældigt, at vi hedder Forbinderen. Vi har nemlig to matrikler, vi kan boltre os på: Vores fritidsklub for de 10-14 årige holder til det sted, vi kalder Forbinderen, mens vores ungdomsklub for de 14-18 årige holder til på det sted, vi kalder Bakken.
På Fritidscenter Forbinderen er vi cirka 200 medlemmer, og personalet består af 20 pædagoger og pædagogmedhjælpere. Derudover har vi en til to studerende samt faste vikarer.
"Vores vigtigste opgave er at skabe tryghed, trivsel og udvikling for børn og unge gennem demokratiske fællesskaber i samarbejde med forældrene."
Aktiviteter med mening
På begge matrikler har vi et hav af forskellige aktiviteter. Alt fra sport, gaming og madlavning til projekter, ture ud af huset og fællesspisning.
Vi har stort fokus på, at alle skal kunne være med og at de voksne guider, lytter og bakker op.
Hos os skal alle børn opleve at høre til. Vi møder alle med respekt, anerkendelse og plads til at være sig selv.
En forbyggende funktion
Fritidscentret har en forebyggende funktion, og det er vores vigtigste opgave at støtte børn og unge i at være i trivsel. Vi ved fra forskning, at trivsel i fritidslivet er medvirkende til trivsel i andre af livets arenaer, eksempelvis i skolen.
I vores arbejde med trivsel har vi et stort fokus på sprog og mindset. Dette har både betydning for vores tilgang til børn og unge når vi dagligt tager imod dem, laver aktiviteter i klubben eller når vi arbejder målrettet med eventuelle udfordringer.
Fritidscenter Forbinderen har også en opsøgende og tryghedsskabende funktion, som betyder, at I kan møde os ude i lokalområdet, hvor børn og unge færdes. Den opsøgende funktion skal blandt andet skabe brobygning mellem lokalområdets børn og unge og vores tilbud i fritidscentrene.


















