start på hovedindhold

Samarbejde med skoler

Når børn og unge oplever sammenhæng mellem skole, fritidsliv og hjem, styrker det deres trivsel. Derfor samarbejder vi tæt med både skoler, forældre og andre fagpersoner om at skabe trygge overgange og gode fællesskaber.

Et tæt samarbejde

Vi samarbejder tæt med skolerne for at skabe en tryg overgang, når dit barn starter i fritids- eller ungdomsklub.

Når eleverne går i 3. klasse og skal starte i klub efter sommerferien, besøger vi skolerne og inviterer børnene på besøg i klubben. Vi deltager også i overleveringsmøder med skole og forældre, så vi får den viden, der hjælper os med at give dit barn den bedst mulige start.

Vores pædagoger deltager desuden i forældremøder på skolerne og samarbejder med skolen om børn og unges trivsel, når der er behov for det.

Samarbejdet gør overgangen fra skole og DUS til klub lettere og skaber tryghed for både børn og forældre.

Samarbejde om trivsel

Dit barns trivsel står stærkest, når de voksne omkring barnet arbejder sammen. Derfor samarbejder vi med en række fagpersoner og lokale aktører, som kan støtte børn og unge i deres hverdag.
Vi samarbejder blandt andet med:

  • Skoler
  • Familiegrupper
  • Idræts- og fritidsforeninger
  • Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
  • Jobcafé
  • Boligsociale indsatser
  • Boligforeninger
  • SSP og politiet
  • Aktører i lokale helhedsplaner

Sammen skaber vi de bedst mulige rammer for, at børn og unge kan trives, udvikle sig og indgå i gode fællesskaber.