start på hovedindhold

Gaming

Gamer-rummet er dit digitale frirum, hvor spil, møde, venskab og færdigheder bliver til superkræfter. Her handler det ikke bare om at spille, men om at spille sammen. Uanset om du er til hurtige skud i Fortnite, taktik i Valorant, teamwork i Rocket League eller kreativ frihed i Minecraft, så er gamer-rummet stedet, hvor du hører til.

  • Headset med lysHeadset med lys
  • PC'er på rækkePC'er på række
  • Tastatur med lysTastatur med lys

Hvad venter dig i gamer-rummet?

I vores fede gamer-rum finder du:

  • kraftige gamer-PC'er med de nyeste titler
  • konsoller med multiplayer-spil og retro-hygge
  • gamerstole, LED-lys og chill zone
  • plads til både hygge og hardcore gaming

Flere af personalerne er selv gamere og er klar til at spille med eller coache. Der er altid nogen at game med eller bare snakke spil og gear med.

E-sport i fritidsklubben

Hvis du går i fritidsklubben sker der noget særligt hver onsdag. Her forvandler gamer-rummet sig nemlig til vores helt egen e-sport arena, hvor vi træner teamwork, strategi og kommunikation i Counter Strike 2. Du kan være med uanset niveau - det vigtigste er, at du er klar på at lære og have det sjovt.

Hvorfor gamer vi?

Gamer-rummet er mere end underholdning og sjov. Det er også et sted, hvor vi styrker venskaber,  fællesskaber og digitale kompetencer. Vi bliver også bedre til at reflektere og tage ansvar.

Vi arbejder aktivt med spilbalance, trivsel og digitale vaner, så alle får det bedste ud af deres gaming - både fagligt, socialt og personligt. 

Det er muligt at spille 2 gange 30 minutter om dagen.