
Om juniorklubben
Går du i 6. klasse og har lyst til at prøve hvordan det er at gå i klub om aftenen? Så er juniorklubben noget for dig. Hvor tirsdag aften åbner vi dørene til en særlig klubtid, hvor du kan være sammen med vennerne i sjove og trygge rammer.
Hvad laver vi i juniorklubben?
Vi laver mange af de samme aktiviteter, som du kender fra fritidsklubben - bare om aftenen og kun for 6. årgang.
Du kan for eksempel være med til:
- bål og boldspil
- kreative projekter som for eksempel at lave bolcher
- gaming, film og madaktiviteter
- spil som Stormester, Bingo og rundbold
- sjove konkurrencer og hygge i fællesskab
Vi laver det, der interesserer dig og dine venner og I er med til at bestemme, hvad der skal ske.
Et skridt på vej til ungdomsklubben
Juniorklubben er til for at give dig en blød og sjov overgang fra fritidsklubben og til ungdomsklubben. I juniorklubben lærer du:
- hvordan det er at være sammen i en klub om aftenen
- at tage ansvar og vide, hvad du kan
- at være sammen med nogen på samme alder i et nyt fællesskab
- hvad ungdomslivet handler om - i dit tempo
Vi skaber et sted, hvor du både kan have det sjovt, blive udfordret og udvikle dig sammenmed andre på din alder.
"Juniorklubben er dit sted - én gang om ugen, kun for jer i 6. klasse."
Trygge rammer med voksne der er der for jer
Der er altid voksne til stede i juniorklubben. Det betyder, at der er trygge rammer og god struktur, så du kan føle dig tryg og fri til at være dig selv.
Juniorklubben er et sted, hvor du kan afprøve nye fællesskaber og finde dig selv i et nyt ungdomsliv.








